benedictus, benedicta, benedictum:
Adjective · 1st declension · variant: 1st · comparison: positive
- Frequency:
- Lesser
- Age:
- Later
- Field:
- Religion
= blessed; blest; approved/praised/spoken well of (person);
Inflections
positive
masculine
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nom. | benedictus | benedicti |
| Gen. | benedicti | benedictorum |
| Dat. | benedicto | — |
| Acc. | benedictum | benedictos |
| Voc. | benedicte | benedicti |
| Abl. | benedicto | — |
feminine
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nom. | benedicta | benedictae |
| Gen. | benedictae | benedictarum |
| Dat. | benedictae | — |
| Acc. | benedictam | benedictas |
| Voc. | benedicta | benedictae |
| Abl. | benedicta | — |
neuter
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nom. | benedictum | benedicta |
| Gen. | benedicti | benedictorum |
| Dat. | benedicto | — |
| Acc. | benedictum | benedicta |
| Voc. | benedictum | benedicta |
| Abl. | benedicto | — |
Examples
Loading examples…
